fredag den 13. juni 2014

SUNDE SNACKS TIL MADPAKKEN

I dag forsøgte jeg mig med nogle lækre müslibarer med tørret frugt og nødder, og de blev faktisk helt gode, hvis jeg selv skal sige det. De var simple at lave, og så både smager de og er gode til at tilfredsstille den søde tand, der indimellem kan trænge sig på ;) Læg et par stykker i madkassen og glæd kæresten eller børnene med et var sunde snacks.

Ingredienser (20 stk.):
2 dl Havreflager
2 dl Abrikostern
2 dl. Solsikkekerner
1 dl Sesamfrø
1 dl Tranebær
1 dl Hasselnøddekerner
200 g rørsukker
100 g honning

Fremgangsmåde:
  • Varm rørsukkeret under omrøring med honningen, indtil det er smeltet sammen til en flydende masse. 
  • Derefter blandes de resterende ingredienser i, og massen hældes derefter over i en lille bradepande (26x20 cm) eller i to rugbrødsforme beklædt med bagepapir. Sørg for at massen er trykket godt sammen, inden den bages ved 130 grader i ca. 45 min. 
  • Når blandingen har fået en gylden overflade, tages den ud til afkøling, hvorefter den kan skæres i ca. 20 lige store stykker.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar