tirsdag den 17. juni 2014

SØDE FØDSELSDAGS KYS

I søndags havde jeg fødselsdag, og i den anledning bagte jeg adskillige lækkerier til mine gæster. Dette resulterede bl.a. i disse lækre fødselsdags kys, der er sjove og hurtige at lave. Jeg valgte at drysse lidt finhakket chokolade over, men de er skam også lækre helt neutrale.

Ingredienser (ca. 60 stk.):
125 g past. æggehvider
350 g lyst rørsukker
korn af 1/2 vaniliestang
1/2 tsk. ekstra rørsukker
100 g god chokolade

Fremgangsmåde:
  • Pisk æggehviderne til de er ganske luftige. Tilsæt undervejs rørsukkeret lidt efter lidt, mens der stadig piskes. Stop først når marengsblandingen er blevet helt stiv.
  • Flæk vaniliestangen på langs og skrab kornene ud. Bland kornene med den ekstra 1/2 tsk. rørsukker, så kornene skilles ad. kom derefter det hjemmelavet vaniljesukker i marengsen, hvor det røres godt sammen. 
  • Hæld marengsen i en sprøjtepose med en mellemstor stjerneformet tylle. Sprøjt den ud på bagepapiret i små toppe, med en omkreds som en 2-krone.
  • Derefter finhakkes chokoladen, og drysses over de hvide marengstoppe. 
  • Bag dem i ovnen ved 120 grader (ikke varmluft) i ca. 1 time. 
De færdigbagte kyskager kan opbevares i en tætsluttende beholder i op til 1 uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar